STORSALEN
Et af de mest imponerende steder på Hogwarts er storsalen. I storsalen er der fire langborde – et til hvert kollegium.
Det er herinde at fællesspisningen og de årlige festligheder foregår. For enden af rummet går et langbord på tværs. Her sidder Dumbledore og skolens professorer. Salen er pyntet op i det kollegium, som fik flest point det foregående år. I loftet hænger tusindvis af magiske stearinlys og loftet afspejler det vejr som er udenfor.
Vi lånte et stor rum i skolens underetage i syv uger, som vi brugte som storsal. Forældrene på 4. årgang hjalp med at gør fantasi til virkelighed en fredag eftermiddag.
Vi brugte storsalen til at samle årgangen og fordele dem i kollegier – ved de 4 langborde. Her mødtes vi ved vores store begivenheder f.eks. ved fordellingshatscermonien, ved posteløbene og ved vores semesterafslutning. Vi spise sammen flere gange om ugen i kollegierne og ofte blev klasseundervisningen rykket ned i storsalen.
Vi har oplevet, at et inspirerende undervisningsmiljø har bidraget til at stimulere elevernes nysgerrighed og motivation. Et helt rum fyldt med magiske objekter er med til at skabe den fantastiske stemning.